Bertill Nordahl fejrer sit 35 års forfatterjubilæum med at udsende:

ALLE DISSE ORD Tekstuddrag 1978 - 2013

     745 sider. Forlaget Nielsens Vejledende boghandlerpris kr. 398

Udgivelsesdato: 14. februar 2014. Bogen udkommer også som e-bog

Bogens bagsidetekst: ”Bertill Nordahl debuterede som forfatter i 1978 og har siden da skrevet over 80 bøger. Udvalget af tekster i denne bog dækker en periode på 35 år. Fra 1978 til 2013. Fordelt over 5 årtier: 1970-erne, 1980-erne, 1990-erne, 0000-erne og 0010-erne.

Bertill Nordahl er kendt som kønsdebattør, og han har holdt foredrag om kønnets betydning i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Tyskland. Men han har også et stort og mangfoldigt forfatterskab, som bedst kan beskrives og betegnes som en broget og farverig buket blomster, som fordeler sig på bøger til børn, unge og voksne.

ALLE DISSE ORD er ikke en bog, som analyserer Bertill Nordahls forfatterskab. Der er tale om kommenterede tekstuddrag i kronologisk rækkefølge fra det samlede forfatterskab, som tilsammen danner et billede af forfatteren og mennesket Bertill Nordahl. Derfor kan ALLE DISSE ORD også læses som en løst skitseret selvbiografi.”

Bogens indledning: ”Jeg skriver, fordi jeg har noget på hjertet. Jeg skriver, fordi jeg har noget, jeg vil berette. Jeg skriver, fordi jeg har noget, jeg vil fortælle. Jeg skriver, fordi jeg har noget, jeg vil udtrykke - holdninger og meninger, følelser og sansninger, erfaringer og oplevelser, indsigter og viden.

Jeg skriver, tegner og maler næsten hver dag. Det er det filter, jeg oplever livet igennem. Det er den membran alt filtreres igennem. Det er den måde, jeg forstår livet på. Ordene og sætningerne, stregerne og strøgene, formerne og farverne – er en konstant og kontinuerlig proces, som pågår hele tiden - enten i tankerne eller helt konkret, hvor livet og tilværelsen, eksistensen og identiteten, formes og skabes – filtreres og forstås - får betydning og mening.  

Mit liv spejles i mit forfatterskab, og mit forfatterskab spejles i mit liv. Jeg ser mine bøger, og dermed mit forfatterskab, som postkort og breve fra den rejse, som livet er. Der er tale om 82 postkort og breve fra rejsen, som i skrivende stund har strakt sig over 35 år, fra jeg var en ung mand på 27 år og til nu, hvor jeg er en ældre mand på 62 år.

Der er forfatterskaber, hvor der ikke er en tæt forbindelse mellem forfatteren liv og hans forfatterskab. Men det karakteristiske ved mit forfatterskab er, at der er denne tætte forbindelse. Liv og værk – værket og livet – er vævet tæt sammen. Jeg tror, at det skyldes, at jeg begyndte at skrive, da det vi i dag kalder for bekendelseslitteratur, slog igennem. Det var dengang i slutningen af 1970-erne, hvor kvindebevægelsen og mandebevægelsen og den danske venstrefløj og den alternative bevægelse var særdeles aktiv og synlig i kulturlivet og samfundet. Altså det vi i dag kalder for det antiautoritære oprør, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved stort set alle borgerlige normer. Ligesom det var et oprør mod vores pæne og småborgerlige opdragelse i 1950-erne og et godt stykke ind i 1960-erne.

En af de ting, som der blev stillet spørgsmålstegn ved, var litteraturen og den måde, som forfatteren udtrykte sig på. Ligesom der blev stillet spørgsmåls tegn ved forfatteren rolle og position i samfundet. Kunne alle mennesker ikke skrive? Havde alle mennesker ikke ret til at udtrykke sig? Var det vigtigste ikke, at man udtrykte sig? Og de der borgerlige normer om, at man skulle skrive på en særlig måde for at det kunne betegnes som litteratur. For at det var litterært! Skråt op med det! Sloganet, at ”det private er politisk, og det politiske er privat” blev lanceret, og det myldrede frem med skrivebordsudgivelser og op-af-skuffen forlag, som det blev kaldt. Eller køkkenbordsudgivelser, hvor man gjorde en dyd ud af, at det ikke skulle være perfekt og smukt, for det var borgerligt at lægge vægt på den slags bagateller.

Selv var jeg aktiv i mandebevægelsen fra 1976-1982, ligesom jeg var med til at starte mandebevægelsens forlag Mandetryg, som eksisterede fra 1979-1982. Begge steder handlede det om, at det vigtigste var at udtrykke sig. Om det var godt og velskrevet var ikke vigtigt og afgørende, kun dette, at man udtrykte sig. Satte ord på, hvordan det var at være mand. At leve som mand. Det blev en dyd at sprængte grænsen mellem det private og personlige og det offentlige, fordi forandringen lå i at vise, at vi alle sammen er ens, når det kommer til stykket. På den måde var alt politisk.

Men en lige så afgørende faktor og påvirkning har musikken været. For sideløbende med bekendelsesbølgen indenfor litteraturen i den vestlige verden, dukkede der et nyt fænomen op inden for musikken, som repræsenterede det samme som bekendelseslitteraturen, nemlig singer-songwriterne. Der var tale om sangere der, som noget helt nyt, skrev personlige tekster om deres liv. Det var sangere som Joni Mitchell, James Taylor, Carole King, Leonard Cohen, Bob Dylan, Cat Stevens, Carly Simon, Jim Croce, Karla Bonoff, Neil Young, Judy Collins, og hvad de hed alle sammen, som skrev personlige tekster om deres liv, som de sang. De dukkede op allerede i begyndelsen af 1970-erne og har måske ubevidst præget litteraturen. Mig prægede de i hvert fald, og jeg har siden jeg var ganske ung haft en håndfuld singer-songwriters, som jeg har fulgt tæt hele mit liv, primært Cat Stevens, som nu hedder Yusuf Islam og Carly Simon og Leonard Cohen.

Jeg har altid oplevet en ny lp fra disse sangere som et postkort eller et brev fra en god ven, som gav lyd fra sig på livets vej. Ligesom det har været karakteristisk for disse sangere at udgive deres lp’er uden at tage hensyn til tidens trend og moder. De har udsendt det, som har været vigtigt og nødvendigt for dem, og sådan har jeg også haft det hele vejen med mit eget forfatterskab.

Jeg ser mine bøger som postkort og breve, som jeg jævnligt sender ud i verden, velvidende, at der forhåbentligt er nogen, der følger med i mit forfatterskab og liv, ligesom jeg følger med i mine sangers udgivelser og liv. Og så vil der være dem, der stiger af og på. Eller dem, der pludselig opdager mit forfatterskab og går på opdagelse i det. Eller dem, der vender tilbage til det. Sådan tænker jeg mit forfatterskab, fordi det er sådan, jeg har det med andres. Det være sig litterært eller musikalsk, og det får selvfølgelig en særlig tyngde og betydning, at jeg nu har været på banen i 35 år. Det er lang tid, jeg er for længst gået fra døgnflue til tilbagevendende trane, hvilket betyder, at mit forfatterskab spejler mit liv, når man skriver på den måde, som jeg gør. Hvilket også ses af det mangfoldige, sammensatte og facetterede forfatterskab, som jeg har.

Der er tale om bøger for både børn, unge og voksne. For børnene drejer det sig om børnebilledbøger, og for de unge er der tale om både fagbøger og romaner, og endelig er der for voksne tale om fagbøger, debatbøger, digte og romaner – og rejsebøger og havebøger. Altså en broget buket meget forskellige blomster, som alligevel har nogle fælles ledetråde, når det kommer til temaer og livsområder, som altid har interesseret mig. Her tænker jeg på kønnets betydning i et menneskes liv, samt hvad den alder, vi har, gør ved os i den fase af livet, vi befinder os. Og hvordan er det med seksualiteten og kærligheden, for ikke at tale om det, som jeg altid har været meget optaget af, nemlig de relationer vi har til hinanden som mennesker. Endelig er der identiteten: Hvem er jeg, og hvordan bliver jeg den, jeg er? Forholdet mellem skæbne og tilfældighed. Livets valgmuligheder, de valg vi tager som mennesker og de valg, vi ikke tager. Eller tror, at vi ikke tager, men som vi tager alligevel, fordi man vælger, selv om man ikke gør det.

Nu gælder det den lange rejse gennem de 82 bøger, som det er blevet til igennem de 35 år, jeg har skrevet og udgivet bøger, fordelt over 5 årtier, nemlig 1970-erne, 1980-erne, 1990-erne, 0000-erne og 2010-erne. Det er ikke alle bøger, som der er teksteksempler fra. F. eks. børnebilledbøgerne. Ligesom det heller ikke er alle steder, jeg har en kommentar til den pågældende bog, men hvor jeg synes, at der skal et ord med på vejen, der gør jeg det.

Der er ikke tale om litterære analyser, men udelukkende uddrag fra de forskellige bøger, som tilsammen udgør den store og brogede blomsterbuket, som mit forfatterskab er. Et andet billede kunne være, at den bog, som du skal i gang med at læse, er et prisme, der afspejler alle facetter af mit forfatterskab, og dermed giver et samlet billede af forfatterskabet – og det menneske, jeg er.”